Tanker om vuggestue start

om 1 uge præcis, fylder William 1 år. Det er sgu da ret vildt at tænke over….
Og her mens jeg går og er lidt vemodig over at min dreng allerede er blevet så stor, så tikkede der et brev ind i dag fra pladsanvisningen.
William har fået vuggestueplads….!

Selvom jeg jo godt ved at det er normalt at ens barn skal i vuggestue, børnehave osv. så er det rigtig svært for mig.
Især denne her gang med William.
Han er jo så lille… Og jeg er slet slet ikke parat til at andre mennesker skal passe min lille guldklump.
Det skræmmer mig ualmindeligt meget.

Jeg hører hele tiden at folk fortæller mig at han er så klar til vuggestue, og han skal da bare afsted, og så kan mor også få lidt fri.
Men jeg vil ikke have fri. Det kan godt være at han er klar, men jeg er ikke klar.
Og et eller andet sted, er det overhovedet SÅ vigtigt at man sender sit 1 årige barn afsted til fremmede mennesker? Er hans behov ikke at være sammen med mig? Hans mor?

Og kan de imødekomme hans behov? Kan de trøste ham godt nok? Hvad hvis der sker ham noget eller at han bliver rigtig ked af det?
Han kan jo ikke fortælle mig det, i og med at han ikke kan snakke endnu.

Årh hvor ville jeg dog ønske at jeg kunne være hjemmegående, men det kommer der jo ingen penge på kontoen af! Desværre.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen